Created By:
Christian N. Brevadt
Collecting for:
Forskning i muskelsvind

Jeg har valgt at tage udfordringen op og forsøge at gennemføre en fuld triatlon – ikke kun for at teste mine egne grænser, men for at gøre en forskel for mennesker, der hver dag lever med muskelsvind.

En IRONMAN er 226 kilometer med svømning, cykling og løb. Det bliver uden tvivl en af de hårdeste fysiske udfordringer, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Jeg vælger selv udfordringen, og jeg kan træne mig op til den. Jeg kan stoppe, hvis jeg ikke kan mere, og når jeg krydser målstregen, er udfordringen slut.

For mange mennesker med muskelsvind er de fysiske udfordringer derimod en del af hverdagen. De kan ikke vælge at stoppe og kampen stopper ikke ved en målstreg.

Derfor har jeg sat mig et ambitiøst mål: 100 kr. for hver af de 226 kilometer. Det svarer til i alt 22.600 kr., som går ubeskåret til Muskelsvindfonden og deres arbejde for et bedre liv med muskelsvind samt forskning på området.

Vejen mod en IRONMAN bliver lang. Der venter mange timers træning, tidlige morgener, trætte ben og dage, hvor motivationen bliver sat på prøve. Men hvis min indsats kan være med til at skabe opmærksomhed og samle penge ind til en vigtig sag, er det afgjort det hele værd!

Jeg håber, at du vil støtte min rejse – kilometer for kilometer – og være med til at gøre en forskel for dem, der har brug for det.

Donate
300 kr.
1%
367 Days left

Recent activity

  • Charlotte Charlotte donated 300 kr.