ALS er ikke bare en sygdom.
Det er en besked, der splitter et liv i før og efter – og som rammer hele familien uden forvarsel.

For os blev alt forandret, da jeg (Casper) fik diagnosen ALS i skyggen af kirsebærblomsterne på Bispebjerg Hospital for et år siden. Et sted fyldt med liv og forår – men også dér, hvor vores verden gik i stå.

ALS er en ubarmhjertig muskelsvindssygdom, der angriber de nerveceller i hjernen og rygmarven, som styrer kroppens bevægelser.
For mange udvikler den sig hurtigt. Alt for hurtigt.
Og netop hastigheden betyder, at den gennemsnitlige levetid efter en diagnose ofte kun er omkring tre år.

Tre år.
Det er ikke bare et tal – det er tid, der pludselig bliver dyrebar på en måde, man ikke forstår, før man står i det.

Derfor gør vi noget nu
D. 31/5 løber vi Odense halvmaraton sammen.
Mens Casper stadig kan.

Ikke for rekorder.
Ikke for opmærksomhed.
Bare fordi.

Fordi kroppen stadig kan bevæge sig fremad, og fordi vi insisterer på at bruge de skridt, der stadig er der.

Indsamlingen her handler om ALS-forskning – det arbejde, der stille og vedholdende forsøger at forstå sygdommen bedre, mens den stadig er her og påvirker liv hver eneste dag.

Vi mangler svar.
Vi mangler behandlinger.
Vi mangler en kur.

For ALS fylder både for lidt og for meget på samme tid.

Det er for dem, vi har mistet.
For dem, der lever med det nu, og i fremtiden.
Og for dem, der stadig venter på svar, der ikke findes endnu.

💙 For dem
💙 For Casper
💙 For forskningen
💙 For fremtiden